Holistisk psykolog Shira i samtale med klient under terapi

Holistisk psykolog

Psykolog i Hvidovre, Vestsjælland og online

Nogle mennesker bruger terapien til at afhjælpe konkrete og aktuelle problemstillinger. Andre bruger terapien mere fast, som en form for supervision og vejledning gennem livets psykiske landskaber.

Individuel terapi

Stress · angst · depression · lavt selvværd · livskriser · relationelle udfordringer · personlig udvikling

Måske føles livet lige nu mere tungt eller uoverskueligt, end du ønsker.
Tanker, følelser eller relationer kan fylde så meget, at det bliver svært at finde ro eller retning. Individuel terapi kan være et trygt sted at stoppe op og forstå det, du står i.

Mange kan være i tvivl om, hvorvidt deres udfordringer er “store nok” til at søge hjælp. Men terapi handler ikke kun om kriser – det kan også være et rum til refleksion, selvforståelse og personlig udvikling.

Individuel terapi kan blandt andet være hjælpsomt ved stress, angst, depression, lavt selvværd, livskriser og/eller udfordringer i relationer.

I terapien tager vi udgangspunkt i det menneske, du er, og den situation du befinder dig i lige nu. Sammen undersøger vi dine tanker, følelser og kropslige reaktioner, så der kan opstå større forståelse, ro og nye handlemuligheder.

Forløbet foregår i en tryg og tillidsfuld atmosfære med respekt for dit tempo. Vi vil løbende tale om, hvordan du oplever terapien, så forløbet fortsat giver mening for dig.

Terapien kan foregå fysisk i min praksis i Hvidovre, Vestsjælland eller online.

Rådgivning til familier

Jeg arbejder ud fra en systemisk tilgang, hvilket betyder, at jeg ser familien som et system, hvor alle parters deltagelse spiller en rolle i forhold til de mønstre, der dannes og opretholdes i en familiekontekst. Ansvaret vil ud fra denne tilgang aldrig ligge hos den enkelte, men det vil være en fælles opgave at løfte det relationelle arbejde, der igangsættes. Sammen med jer vil jeg afklare forskelligheder i familiesystemet for at klæde jer på til at kunne forholde jer mere lyttende og anerkendende til hinanden. Sessionerne vil foregå i min praksis i Hvidovre, Vestsjælland eller online. 

Typiske emner:

  • Vanskelige relationer mellem forældre og børn
  • Mistrivsel hos et eller flere børn
  • Sygdom og/eller død i familien
  • Vanskelige relationer mellem søskende
  • Udfordringer med svigerfamilien
  • Konflikter mellem forældrene der kan påvirke børnene
  • Brud i relationer

Om terapien

Terapien vil foregå i rolige og trygge lokaler i Hvidovre, Vestsjælland eller online. Jeg arbejder ud fra en holistisk psykologisk tilgang til mennesket, hvor jeg tager udgangspunkt i helheden og ikke blot de isolerede dele (fokus kun på psyke eller kun på krop). Ved at forstå dig ud fra et helhedperspektiv vil vi sammen gå i dybden med, hvilke specifikke problemstillinger du udfordres af. Det vil ud fra en grundig afdækning af dine livsbetingelser og oplevelser være muligt at forme terapien efter dit behov. Jeg tror på, at en effektiv terapi opstår, når en bred forståelse af dig og dit liv inddrages i forløbet.

Jeg tilbyder

• Individuelle forløb for voksne

• Individuelle forløb for børn og unge

 Parterapi

• Rådgivning til familier

Praktisk

Er du i tvivl om terapi er det rette for dig? Jeg tilbyder en gratis telefonisk 15-minutters kemisamtale. Her kan vi uforpligtende tale om, hvad du ønsker hjælp til.

• Prisen for en session 80 minutter: 1.700 kroner

• Prisen for en session 50 minutter: 1.200 kroner

• Prisen for en session 50 minutter 1000 kroner (børn/unge under 25 år og studerende)

• Prisen for parsamtale 90 minutter: 2.000 kroner

• Prisen for familierådgivning 90 minutter: 2.000 kroner

OBS. Du kan flytte eller afmelde din tid indtil 24 timer før den aftalte tid. Ved afbud herefter eller udeblivelse betaler du for sessionen. 

Kontakt

Shira Nielsen

+45 29 91 17 16
shiranielsen@proton.me

Høvedstensvej 33, 1. sal
2650 Hvidovre

& Vestsjælland